Alt du skal vide om newfoundlænderen

En newfoundlænder er en af de venligste og mildeste hunderacer, som du nogensinde kommer til at møde. Racen er stor af størrelse, men dens hjerte er mindst lige så stort. Derfor er newfoundlænderen også et fantastisk valg som både børnefamiliehund og førstegangshund.

Hvis du nogensinde har hørt udtrykket ”vandhund”, stammer det højest sandsynligt fra newfoundlænderen. Denne race elsker nemlig alt med vand. Det formodes, at hunden stammer fra den nordamerikanske østkyst, hvor den hjalp de lokale med at trække gran og både i land.

I dag findes racen også på den franske atlanterhavskyst, hvor den bliver uddannet til at være livredder. Derfor elsker racen også alt med vand, og den vil sætte pris på en let tilgængelighed til blandt andet hav, sø eller lignede vandområder.

1478000414103
653C0981cd3968bb29232f6e9c8f7600a4f7abb18f992d3c2484fa5ee15b21b9 S8vufb

Raceinfo

Personlighed

Hvis du ønsker dig en venlig og elskværdig hund, er en newfoundlænder det helt rigtige valg. Her finder du en hund, der er både blid og tålmodig over for alle. Det gælder både hjemmets børn såvel som komplet fremmede.

Racen er kendt for sin høje grad af tilpasningsevne, der også gør den egnet til alle kærlige hjem. Hunden er også et godt valg for dig, der skal have din første hund. Med sit milde sind og evne til at tilpasse sig, vil den gøre hundeejerlivet nemt for dig og din familie.

Forventet levetid

8-10 år. Den enkelte hunds levetid er afhængig af flere faktorer. Blandt andet hvorvidt hunden bliver syg, eller om den får eventuelle skavanker, når den bliver ældre.

Hvis du vil købe en newfoundlænder, bør du altid vælge en opdrætter, der er godkendt. I så fald vil opdrætteren nemlig overholde de gældende avlsregler. Det betyder blandt andet, at vedkommende vil sørge for, at hunden har fået den rette pleje og behandling derhjemme, såvel som hos dyrlægen.

Når du købe en hund fra en god opdrætter, vil der altid medfølge både DKK stamtavle, forældrenes udstillingsresultater samt sundhedspapirer fra dyrlægen. På den måde ved du, at du har købt en sund og rask hund.

Antal i Danmark

Der er ingen officielle tal for, hvor mange newfoundlændere, der befinder sig i Danmark. Tallet bliver dog estimeret til at være højt, da det er en populær hunderace i de danske hjem.

Skulderhøjde – han

Cirka 71 cm

Skulderhøjde – hun

Cirka 66 cm

Vægt – han

59 – 68 kg

Vægt – hun

45 – 54 kg

MERE INFORMATION OM newfoundlænderen

10 ting du skal vide om newfoundlænderen

Dogue De Bordeaux Faml

#1: Familievenlig

En newfoundlænder er særdeles velegnet som familiehund. Racen er kendt for sit meget milde og venlige sind. Derfor vil den også hurtigt blive hele familiens kæledægge. Ja, selv gæster vil denne fantastiske race lynhurtigt charmere.

Newfoundlænderen er kendt for at være både blid og tålmodig over for alle. Derudover er hunden også meget tilpasningsdygtig, hvilket gør den velegnet til mange forskellige slags hjem. Her vil den hurtigt tilpasse sig til sin familie og blive en del af flokken.

Disse egenskaber gør også newfoundlænderen til et fortræffeligt valg, hvis du skal have din første hund.

  • Familievenlig – karakter: 5 ud af 5 100%
Familieegnet

#2: God med børn

Newfoundlænderen elsker alle – og alle elsker den. Derfor egner den sig også rigtigt til børn. Med sit rolige sind vil racen ikke blive hverken ophidset eller forvirret af børnenes løb og leg. I stedet vil hunden udvise en stor tålmodighed over for hjemmets mindre beboere.

Hvis børnene gerne vil lege med vand, kan de være helt sikre på, at de får en ekstra kammerat med til legen. Newfoundlændere elsker nemlig vand og gør alt for at komme i vandpytter, havet eller måske

  • God med børn – karakter: 5 ud af 5 100%
1443693232394

#3: Nem at træne

Med sit rolige og velmenende sind er newfoundlænderen nem at opdrage og træne. Racen vil som udgangspunkt altid rette sig efter dine venlige anvisninger. Dog kan enkelte hanhunde være modsætningen, der bekræfter reglen. I så fald volder de sjældent større problemer, men de kan være lidt mere udfordrende i forhold til opdragelsen. Skulle du have fået sådan en hanhund, kan du eventuelt kontakte en hundetræner, der kan hjælpe dig med at få opdraget din hund korrekt.

I forhold til socialiseringen findes der næppe en nemmere hund end newfoundlænderen. Det falder racen naturligt at møde alle sine omgivelser med ophøjet ro og imødekommenhed.

  • Nem at træne – karakter: 5 ud af 5 100%
Adorable Purebred Brown Newfie Puppy Dog Water S Edge Scaled E1638183480547 1024X576

#4: Kan være alene hjemme

Da hund er flokdyr, er det ikke i deres natur at være alene. Derfor er der heller ikke nogle hunderacer, der decideret bryder sig om at være alene hjemme. Men du kan dog træne dem til det. Med sin lærenemhed og elskværdige sind er newfoundlænderen en af de mere nemme racer at træne til at være alene hjemme.

Hvis du gerne vil kunne efterlade din newfoundlænder derhjemme, bør du starte alenetræningen, mens hunden stadig er hvalp. Her bør du placere hunden med dens kurv og legetøj på et sted i hjemmet, hvor den er tryg og vant til at opholde sig. Herefter kan du forsvinde ud af syne i nogle minutter.

Du skal ikke tage afsked med hunden, og hvis du kan lade lyset brænde eller radioen spille, vil det være at foretrække. Du skal helst komme tilbage til hunden, inden den bliver urolig. Hvis hvalpen begynder at pibe, skal du vente med at gå tilbage. I stedet skal du vente på, at hunden bliver rolig i mindst to minutter.

Når du går tilbage til hunden, skal du blot ignorere den. Det er ikke for at være følelseskold, men derimod for at demonstrere, at alenetiden ikke var noget særligt. Herefter kan du gradvis øge tidsrummet, hvor hunden er alene. Det er dog vigtigt, at du ikke går for hurtigt frem.

  • Kan være alene hjemme – karakter: 5 ud af 5 100%
Newfoundlaender Baloo

#5: Lydighed

Det ligger til newfoundlænderens natur at være nem og lydig. Derfor er hunden også let at opdrage, og du vil opleve, at racen som udgangspunkt er meget lydig. Ligesom med alle andre hunderacer skal den naturligvis opdrages. I forhold til andre racer er det dog en let opgave med newfoundlænderen.

Når du opdrager newfoundlænderen, er det vigtigt, at du er venlig. Afstraffelse virker ikke på hunden, og på grund af dens størrelse, kommer du i øvrigt ikke særligt lang med magt. Vær derfor venlig, men konsekvent. I retur vil du få en skøn hund, som alle vil elske.

Der er naturligvis visse undtagelser. For eksempel kan nogle hanhunde være mere genstridige i deres natur. Hvis du har fået sådan én, kræver det blot mere træning af hunden. Eventuelt kan du konsultere med en hundeadfærdsekspert, så du er sikker på, at du tilgår hunden korrekt.

Det hører dog til sjældenhederne, at newfoundlænderen skulle være så strid.

  • Lydighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Very Cute Newfoundland Dog Woodland Hike Scaled E1638183715616 1024X576

#6: Stædighed

Som udgangspunkt er en newfoundlænder ikke særligt stædig. I stedet er den meget venlig og lærenem. Den vil gerne rette sig efter dine anvisninger, og derfor er det heller ikke nogen nævneværdig dominerende hund.

Det er dog stadig vigtigt, at du formår at være konsekvent i din opdragelse af hunden. En hunds stædighed afhænger primært af, hvordan den er blevet opdraget. Med en newfoundlænder får du derfor et godt udgangspunkt for en hund, der er let at opdrage og ikke særligt stædig. Med den rette træning kan du opretholde disse egenskaber.

  • Stædighed – karakter: 1 ud af 5 20%
1478000414103

#7: Aktivitetsniveau

Newfoundlænderen er en stor bamse, som blot bevæger sig roligt rundt blandt sin familie. Derfor har den heller ikke det store behov for motion. Til gengæld elsker racen vand og svømmeture. Hvis du derfor bor tæt på hav, sø eller måske har et hundebassin i havet, vil din newfoundlænder stortrives.

Du skal dog ikke blive overrasket over, hvis hunden hele tiden forsøger at redde både ting og familiemedlemmer op af vandet. Det ligger nemlig til dens natur.

Racen vil meget gerne være udenfor i naturen, men når først den befinder sig udenfor, har den ikke noget særligt stort behov for motion.

  • Aktivitetsniveau – karakter: 2 ud af 5 40%
Hunde Har

#8: Fælder hunden?

Hvis du anskaffer dig en newfoundlænder, skal du afsætte en del tid til pelspleje. Denne race har nemlig en både lang og tæt dækpels med en tyk underuld. Begge dele er stort set vandskyende, men til gengæld kan pelsen opsamle en del snavs. Derudover fælder hunden også ret meget.

Derfor er det også vigtigt, at du afsætter cirka en time og ugen, hvor du kan pleje pelsen med både karte og kam. På den måde kan du få bugt med den værste fældning. Hvis du holder meget af et rent hjem uden hundehår, bør du dog genoverveje racen. Det er nemlig uundgåeligt, at den vil fælde en del.

  • Fælder hunden? – karakter: 5 ud af 5 100%
Nyser Allergi Hunde Firkant

#9: Allergivenlighed

Når det kommer til hundes allergivenlighed, tror mange mennesker, at det handler om hundens længde af pels. Men sådan forholder det sig faktisk ikke. I stedet er det de såkaldte allergener, der er udslagsgivende for, hvorvidt en hund fremkalder allergi. Det drejer sig altså ikke om hårlængden, men i stedet om hundens spyt, urin og hud.

En newfoundlænder fælder en del, men det betyder ikke nødvendigvis, at racen er uegnet til folk med allergi. I stedet vil det variere fra hund til hund, hvor stor en mængde af allergener den udskiller.

Har du allerede fået konstateret pels- eller hundeallergi hos din læse, bør du genoverveje din beslutning om at købe en hund. Hvis du senere bliver nødt til at skille dig af med hunden, vil det være en sørgelig begivenhed for både hunden og hele familien.

Hvis du i stedet allerede har en newfoundlænder, og du er begyndt at reagere allergisk på den, kan du tage nogle forholdsregler.

Blandt andet bør du tilstræbe, at hunden er så meget som muligt udenfor. Derudover kan du gøre det til en vane at børste pelsen hyppigt og udendørs. Ligesådan er det også en god idé med jævnlige bade. Det vil newfoundlænderen i øvrigt elske. Du bør også undgå, at hunden opholder sig i møblerne, hvor den let kan afgive allergener. Derudover er det også en god idé at rengøre hjemmet ofte, så allergenerne bliver fjernet.

  • Allergivenlighed – karakter: 2 ud af 5 40%
1443693232394

#10: Vagtegenskaber

En newfoundlænder har en beskyttende natur, men den er ikke nogen decideret vagthund. Racen gør sjældent, og desuden er den venligt indstillet overfor alle. Den kan dog godt finde på at placere sig fysisk mellem sin familie og så en fremmed.

Racen er også meget intelligent, og derfor findes der også flere historier om, hvordan en newfoundlænder har reddet sin familie fra brand ved at vække dem. Eller om hvordan hunden har reddet sine familiemedlemmer op fra hjemmets swimmingpool.

  • Vagtegenskaber – karakter: 2 ud af 5 40%

KARAKTERISTIKA FOR En newfoundlænder

Karakter Overblik

5

Familievenlig

5

God med børn

5

Nem at træne

5

Kan være alene hjemme

5

Lydighed

1

Stædighed

2

Aktivitetsniveau

5

Fælder hunden?

2

Allergivenlighed

2

Vagtegenskaber

5

Størrelse

3

Erfaring med hunde fra ejer

Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)

Anbefalet kost

Når du skal købe foder til din newfoundlænder, er det vigtigt, at du altid vælger noget, der passer til hundens alder, særbehov og aktivitetsniveau. For eksempel har hunden brug for masser af særligt foder i dens første leveår. Her vokser den nemlig en del og tager helt op til 45 kg på. Derfor har den også brug for rigeligt af det rette foder.

Efter hundens første leveår bliver dens stofskifte dog nedsat en del. Herefter er det vigtigt, at du køber foder der passer til den fuldvoksne newfoundlænder.

Uanset om du køber foder til en fuldvoksen hund eller en lille hvalp, bør du altid gå efter en høj kvalitet. Derfor anbefales det også, at du køber dit foder hos en specialiseret hundefoderforhandler. På den måde kan du være sikker på, at foderet er fremstillet af gode råvarer, der giver hunden de rette næringsstoffer.



Anbefalet legetøj

Det er en god idé med legetøj til din newfoundlænder. Især, hvis den skal være alene hjemme, og når den er hvalp. Det er dog vigtigt, at du altid prioriterer at købe legetøj, der er både sikkert og sundt. Hvis du for eksempel køber bidelegetøj, bør du sikre dig, at materialet er blødt og sundt. På den måde undgår du, at din hund får tandskader af legetøjet.

Derudover bør legetøjet også være af en vis kvalitet, så det kan holde til at blive brugt. Hundetænder er ikke just bløde, og derfor skal legetøjet være fremstillet af holdbare materialer.



Relaterede annoncer

9500 Hobro
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
26.07.2022
Pris: 18.900 kr.
9500 Hobro
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 18.900 kr.
2860 Søborg
God børne pony
Køn
Race
-
Alder
Alder
16 år
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 20.000 kr.