Skrevt d. 30.11-2022

Bedste måde at pleje sin Newfoundlænder

Newfoundlænderen er en stor hund, som kræver en del pleje. Meget af plejen vedrører pelsen, men det er altså ikke kun pelspleje. Du skal for eksempel også pleje din Newfoundlænders kløer ved at klippe dem regelmæssigt. Hvis du ikke plejer din hund ordentligt, kan det føre til mistrivsel. Det er derfor vigtigt, at du har helt styr på, hvordan du plejer din Newfoundlænder. Det kan du få her.

Pleje Af Newfoundlænder (1)

Du skal børste den dagligt

Først og fremmest er du nødt til at børste din Newfoundlænder dagligt. Den har nemlig utrolig meget pels, som ovenikøbet er rigtig tykt.

Denne hunderace har to typer pels. Det er en underuld, som er enormt tæt og blød. Så er der yderpelsen, som er mere grov i det. Den er også vandafvisende og virker derfor måske en smule olieret.

Det er nødvendigt at børste pelsen hver dag af to grunde:

  • Newfoundlændere fælder helt enormt meget. Når du børster den, hjælper du derfor processen, og du vil have færre hår til at ligge rundt omkring i huset.
  • Hvis den tykke pels ikke bliver børstet, kan der komme knuder og filtringer. Disse er irriterende og kan faktisk også gøre ondt.

Helt generelt kan der gemme sig rigtig meget skidt inde mellem alle hårene, som bliver fjernet, når du børster din hund. Det er derfor vigtigt, at du børster pelsen helt i bund. Det kan godt kræve rigtig mange kræfter, da pelsen er så tyk.

Det er en god idé at begynde at børste hunden, mens den stadig er hvalp, så den vænner sig til processen.

Sæt god tid af til badet

Det er klart, at det også er nødvendigt at vaske din Newfoundlænder en gang imellem. Det er ofte en langvarig begivenhed.

Hvor ofte din hund skal vaskes, afhænger af dens aktivitetsniveau. Når din hund begynder at lugte, og pelsen ser beskidt ud, ved du, at det er tid til et bad. Det er vigtigt, at pelsen er helt gennemredt inden vask. Sørg for at bruge shampoo og balsam. Så bliver pelsen renere og lettere at børste efterfølgende.

Badet kan eventuelt udskydes ved regelmæssigt at tørre Newfoundlænderens pels med en hårtørrer. Den dårlige lugt opstår nemlig ofte ved, at pelsen har været fugtigt i for lang tid.

Vær opmærksom på svamp og sår

Hvis pelsen har været fugtig i for lang tid, kan det også føre til svamp og sår. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at din Newfoundlænder ikke går og er våd.

Du skal også regelmæssigt tjekke efter svamp og sår. Disse ting kan nemlig let skjules i den tykke pels. Hvis svamp for eksempel ikke bliver opdaget, kan det sprede sig.

Kløerne skal klippes regelmæssigt

Newfoundlænderen er som sagt en stor og tung hund. Det betyder, at led og poter hurtigt kan blive overbelastede. For eksempel kan en Newfoundlænders poter godt blive meget brede, fordi de skal bære på så meget vægt. Det er ikke sundt, men det kan heldigvis afhjælpes lidt. Hvis kløerne bliver klippet regelmæssigt, så de ikke bliver for lange, kan du undgå, at poterne bliver alt for brede.

Ørerne skal renses

Det er også vigtigt, at du plejer din Newfoundlænders ører. De kan nemlig komme til at lugte rigtig slemt. Du skal derfor rense dem regelmæssigt. De skal nemlig altid være helt rene.

Pleje Newfoundlænder

Sørg for at den får nok foder

Det er også vigtigt, at du fodrer din Newfoundlænder nok og med det rigtige foder. Når den har så tyk en pels, har den for eksempel brug for masser af næring og vitaminer til at holde pelsen flot og tyk.

Helt generelt så spiser en Newfoundlænder faktisk bare rigtig meget mad. I løbet af dens første leveår tager den hele 45 kilogram på. Det er derfor enormt vigtigt, at den får nok mad.

Jo ældre hunden bliver, jo mindre mad har den brug for. Du skal dog stadig forvente at bruge en del penge på mad og godbidder.

Newfoundlænderne trives bedst med masser af motion og vand

Newfoundlænderen kan trods sin store størrelse godt lide at bevæge sig. Den tunge vægt gør dog, at den hurtigt kan blive overbelastet og komme til skade. Heldigvis elsker denne hunderace vand. Motion i vand er meget skånsomt, hvilket er godt for så stor og tung en hund.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at din hund får nok motion, som ikke vil skade den. En Newfoundlænder vil for eksempel altid elske at gå en tur på stranden. Så kan den nemlig få lov til at hoppe i vandet og boltre sig.

Den er trods sin store størrelse en god svømmer og bliver derfor ofte brugt som redningshund. Du kan derfor godt risikere, at din hund vil forsøge at redde mennesker på stranden. Det kan godt være lidt problematisk, hvis disse mennesker ikke har brug for at blive reddet.